GYMNASTIK OG SPORT | RNEHOLD


Lilleputholdet 1-2 år

v/Katrine Christensen
+45 21151601
På lilleput vil vi træne motorikken ved hjælp af leg, vi vil synge, danse, lege med bolde, hoppe, rulle og vi vilbruge en masse forskellige redskaber, og alt det fantasien har og byder på. 
Ud over det vil vi altid starte og slutte på samme måde, så der er genkendelighed i det vi laver.
Hvis i er friske på at lege, lære, hygge og have det sjovt så kom og vær med.

Forældre/barn 2-3 år

v/Solveig Mayntzhusen
+45 51926380

Så er det nu - alle små friske gymnastikpiger og gymnastikdrenge - tag jeres mor, far eller bedsteforældre i hånden, for nu skal vi synge, danse, lege, kravle, hoppe og springe. Til forældre/barn-gymnastik handler det først og fremmest om at børn og voksne får rørt sig sammen og har det sjovt!
Vi vil fokusere på at børnene udfordrer grundmotorikken. Vi laver gymnastik både på gulvet og på spændende redskabsbaner. I gennem sang, leg og bevægelse får børnene mulighed for at udforske deres motoriske færdigheder og kropsbevidsthed. Vi synger sanglege, leger med bolde, ærteposer, hullahopringe og meget mere. Vi skal også øve os på at slå kolbøtter og stå på hoved.

Så find gymnastiktøjet frem og kom og vær med!


Puslinge 3-4 år

v/Louise Rasmussen
+45 61835271
Kom og vær med på et hold hvor vi skal have sved på panden, løbe, hoppe, danse, synge, bruge en masse redskaber, høre god musik og bare have det sjovt.

Vi glæder os til at se en masse små glade gymnaster der skal lave gymnastik uden mor og far.

Ræs og fræs 4-6 år (drenge)

v/Jette Rasmussen
+45 23448814
Så skal der spænes rundt i salen, klatres i ribber, og trænes på seje redskaber. Vi skal lave spring, træne motorikken, bevæge os til musik, lege og hygge.

Så er du modig eller stærk eller har helt vildt meget krudt i numsen, så er det her du kan give den gas. Vi er friske på at udfordre alle drenge mellem 4 og 6 år.

Vel mødt til en sjov sæson.

Krummelurerne 4-6 år (piger)

v/Solveig Mayntzhusen
+45 51926380
Krummelurene er for piger mellem 4 og 6 år. Her skal vi bevæge os til god musik, lege, hoppe, spille bold og meget mere!
Vi skal også have gang i en masse redskaber så vi rigtig kan bevæge os, få gang i kroppen og sved på panden.

Vi glæder os til at se jer og til at lave en masse god gymnastik!

Minipiger 6-8 år

v/Ida Larsen
+45 29647192
Holdet er et nyt hold for alle piger der kan lide at danse, have det sjovt og gerne vil lære mere om den rytmiske del i gymnastik. Vi skal snuse til de forskellige håndredskaber indenfor rytmisk gymnastik f.eks. tøndebånd, bolde eller vimpler og vi skal lave en danseserie, måske to hvis vi er rigtig seje  Til sidst skal vi til opvisning og vise hvad vi har lært, men mest af alt skal vi have det rigtig sjovt sammen!

Vi glæder os til at se jer alle sammen!

Spring fra 6 år

v/Sara Jensen
+45 51341638

Trip trap kom ud og hop

Har du krudt i rumpen og trænger til og få brugt noget energi

Så kom på spring fra 6 år

Vi vil springe på airtrack, hoppe i trampolin og lave baner, samt bevæge os rytmisk til musik.

Så grib din ven/veninde og kom kig

Håber vi ses :)

 

Tøser 9-12 år

v/Emilie Nielsen
+45 30954171
Så er holdet med de seje tøser klar til en ny sæson.

Vi skal:
  • Lave en masse sjov og rytme til tidens seje musik
  • Prøve forskellige rytmiske håndredskaber
  • Lave styrke og smidighedstræning
  • Lave rytmisk spring over gulv
Alle er velkomne uanset om man er nybegynder eller øvet. Det vigtigste er at vi har det sjovt sammen, griner og får sved på panden.

Vi glæder os til at se en stor flok friske piger.

Hos MG & BK Gymnastik anvender vi cookies på www.mgbk-gymnastik.dk for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside. Læs mere om cookies her.
MG & BK Gymnastikafdeling | Odensevej 123 5500 Middelfart | Tlf.: +4523698514 | CVR-nr.: 29055610