Praktiske informationer

Relevante informationer til dig som gymnast i foreningen. 

Hvis du ikke fandt det du søgte, kan du altid kontakte os på mgbk-gymnastik@outlook.dk eller via vores sociale medier.

Vores sæson starter i uge 36 og varer frem til opvisning.


Hvis enkelte hold starter senere eller fortsætter efter opvisning, vil dette stå anført under holdets beskrivelse på tilmeldingssiden.

Gymnasten skal være tilmeldt før sæsonstart.

Husk, ved tilmelding af barn, er det barnets navn og fødselsdato, der skal angives ved tilmelding.

Hvis gymnasten ikke ønsker at fortsætte på holdet ved senest 3. træningstime, kan kontingentet refunderes ved at kontakte bestyrelsesmedlem Mette Faurby på mail: metteskraedderi@msn.com. Oplys da barnets navn og holdnavn.

Det er muligt at blive opskrevet på venteliste såfremt et hold er fyldt.

Du vil få automatisk besked, hvis der bliver en ledig plads, og kan derefter tilmelde dig via linket i den tilsendte mail.

Den tilbudte plads er reserveret til dig i 24 timer før en anden tilbydes pladsen.

Du kan se kontingentet for holdet under holdets beskrivelse på tilmeldingssiden.

Betalingen sker via hjemmesiden. Der kan kun betales med Dankort og Visa Dankort.

Har du ikke Dankort, skal du kontakte bestyrelsesmedlem Mette Faurby på mail: metteskraedderi@msn.com, der vil være behjælpelig med at tilmelde via bankoverførsel.

Traditionen tro afsluttes vores sæson med forårsopvisning d. 2 marts 2024 kl. 9.30-13.00 i Lillebæltshallerne.

Det forventes at alle gymnaster på opvisningshold deltager i opvisning.

Du kan under holdets beskrivelse se hvis holdet IKKE deltager i opvisningen.

 

Opvisningdragter er ikke inkluderet i kontingentet og der må derfor påregnes en ekstra udgift, som betales når vi nærmere os opvisningen.

Vi træner følgende steder.

 

Gymnasiets pige- & drengesal

Middelfart Gymnasium 

Østre Hougvej 97

 

Multisalen

Vestre Skole

Søndergade 41

 

Træningsanlægget

MG&BK klubhus

Færøvej 54

Vi følger skolernes feriekalender.

Uge 42 – Efterårsferie
Uge 52, 1 & 2 – Juleferie
Uge 7 – Vinterferie

I disse ferier er der ingen gymnastik medmindre andet oplyses af instruktøren på dit hold.

Vi gør vores bedste for at undgå aflysninger ved f.eks. sygdom eller udefra kommende forhindringer, men nogengange kan vi være nødsaget til at aflyse en træningstime.

I disse tilfælde vil du få information om dette på mail samt sms.

Det er derfor vigtigt, at den oplyste mail og telefonnummer ved tilmelding er korrekt.

Vi indkalder til generalforsamling hvert år i januar måned. Mødet foregår i klubhuset og alle, uanset medlemskab i foreningen eller ej er velkomne.
Kun tilmeldte, aktive medlemmer er stemmeberettigede.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af regnskab ved kasseren
  3. Formandens beretning
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Valg af bestyrelsen
  6. Eventuelt

Ved tilmelding på et hold i MG&BK, accepterer du samtidig, at der må tages foto af dig/dit barn for at vise foreningens aktiviteter.

 

Billederne kan være situationsbilleder til enkeltperson eller grupper af gymnaster samt portrætbilleder af hold. Billederne kan vises på foreningens hjemmeside, trykte og sociale medier.

 

Ønsker du ikke at gymnasten figurerer på et billede af holdet, skal du blot meddele det til mgbk-gymnastik@outlook.dk

Vi indhenter børneattester på alle frivillige i foreningen, som arbejder med børn og unge under 15 år.

Foreningen behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.

Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berrettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

 

 

Læs MG&BK Privatlivspolitik